Hvad skal en god beskrivelse af en aktivitet indeholde?
Det kan være et vanskeligt håndværk at skrive en vejledning til, hvordan man gennemfører en aktivitet; i hvert fald hvis andre skal bruge den.
Jeg har gjort mig nogle tanker i løbet af undervisningen på Vejle Idrætshøjskole i leg og spil. Desuden er jeg blevet inspireret af de SFO-aktivitetskort Team Borgerrettet Forebyggelse i Vejle Kommune har lavet.
Hvordan bør man finde og bruge øvelserne?
- En onlinedatabase med avanceret søgning. Det er helt klart at foretrække, at man let kan finde øvelserne, og en onlinedatabase er en rigtig god og let måde at gøre det på. Det skal være let at skrive øvelsen ud, så man kan tage beskrivelsen med.
- En bog. En rigtig god bog er god at få ideer fra, men er ikke så let at slæbe med.
- Aktivitetskort. Det er let at udvide sin bunke af aktivitetskort, og man kan bare nøjes med at tage dem med, man skal bruge. Man kan også trække lod mellem dem, hvis det ikke betyder så meget, nøjagtigt hvad aktiviteten skal gå ud på.
Hvad skal indgå i øvelsesbeskrivelsen i en onlinedatabase?
Dette retter sig primært mod, hvilke felter der bør være i en onlinedatabase. Hvis det er i en bog eller på aktvitetskort, kan det godt være, at man skal sortere nogle af felterne fra, men disse gør efter min mening databasen mest fleksibel. Nogle af punkterne egner sig bedst til tags, mens andre punkter kræver en længere forklaring.
Kortfattede punkter
- Navn? Det er naturligvis vigtigt at aktiviteten har et navn, så man kan genkende den.
- Hvad? Øvelserne skal også tagges med en kategori, og øvelser kan naturligvis sagtens være i flere kategorier.
- Hvem? Hvad er målgruppen for at aktiviteten. Dette bør også gøres med tags.
- Antal? Hvor mange kan lege legen på samme tid. Dette bruges typisk til at sikre sig, at der er nok til at lege legen.
- Varighed? Det er godt at vide, hvor længe legen tager. Både så man sikrer sig, at man har tid til at lege den, men også for at sikre sig at man har planlagt nok aktiviteter.
- Materialer? Hvad skal man bruge til øvelsen? Dette bør egentlig tagges, men ulempen er at man ikke kan lave tags helt præcise, da man ofte også har brug for antallet.
Mere uddybende punkter
- Formål. Hvad er aktiviteten egentlig god til at belyse? Hvorfor bør man deltage i aktiviteten?
- Beskrivelse. Beskrivelsen er rettet mod aktivitetslederen og bør være uddybende og præcis.
- Instruktion. Instruktionen skal være rettet mod dem, der skal deltage i aktiviteten. Det bør være sådan, at man kan printe instruktionen, og så kan folk forstå, hvad de skal gøre.
- Debriefing. Efter især samarbejdsøvelser kan det være en rigtig god ide, at samle op på, hvad læringen i aktiviteten består af. Debriefing kunne også indeholde en beskrivelse af den rigtige løsning, hvis der findes sådan en.
Medier
- Video. Det er måske meget lettere at forslå, hvis der er en video vedhæftet.
- Billeder. Billeder er altid gode til at illustrere hvad en aktivitet går ud på. Disse bør deles op i opgavebeskrivende billder og løsningsbilleder.
Så er det jo egentlig bare at komme i gang med at fylde noget i databasen :)
Teamwork - metoder til effektivt samarbejde af Michael A. West
Teamwork har fokus på effektivitet og kreativitet og er for alle, der på den ene eller anden måde bruger teamwork i deres dagligdag. Bogen er fyldt med praktiske eksempler og teori, der kan hjælpe et team med at opstille mål og opnå dem.
Team - udvikling og læring
At arbejde i team er organisationers forsøg på at styrke udvikling af faglige og personlige potentialer og kompetencer. Bogens formål er at give svar på, hvordan udvikling og læring i team kan blive en succes, fx om sporten er en passende metafor til at fremme teamudvikling og læring og forståelse af samarbejde samt om team på arbejdspladsen kan skabe nye fortællinger om medarbejdernes måde at se på samarbejde og gensidig udvikling.
Kommentarer