Banen er delt op i tre stationer, A, B og C. Ved første station A står der et lagdelt tårn. Tårnet har fem lag. Tårnet kan laves af en plin med 5 lag eller vha. pap skåret i firkanter med numre fra 1-5.

Det største lag af tårnet er nederst og så fremdeles. Holdet skal nu flytte tårnet fra A til C så det står i samme rækkefølge som ved starten, ved hjælp af de de tre stationer.

Hanois tårn: Flyt det fra A til C Hanois tårn: Flyt det fra A til C

Formål

At lære folk at kommunikere og samarbejde, ved hjælp af logik og planlægning.

Tidsforbrug

5-20 min. afhængig af deltagernes logiske evner. Dog oftest 10-20 min

Forberedelse

Ikke rigtig andet end at have tingene med.

Instruktion og regler

“I står over for et tårn og tre positioner. Tårnet starter ved position A, men skal flyttes til position C. I må flytte et lag af tårnet ad gangen. I må på intet tidspunkt lægge et større lag oven på et mindre lag. Det lag der bliver flyttet skal placeres oven på evt. andre lag på den position I flytter laget til.

I må gerne lægge det mindste lag oven på den største. Dette må de med alle de mindre størrelser, så længe den kommer oven på en større. Når de skal flytte et lag fra tårnet på en af stationerne, skal de tage det øverste lag altid.

Opgaven er løst, når tåret er flyttet til position C.”

Hvor

Meget afhængig af hvor meget deltagerne skal løbe. Dog ikke rigtig under 25m^2

Materialer

3 kegler pr. hold der skal indikere de tre stationer. Som tårn kan der bruges papirer med tal, kegler med tal eller træplinter med 5 lag

Løsning til Hanois tårn: Flyt det fra A til C

Se løsningen til Hanois tårn: Flyt det fra A til C

Snakke om hvordan holdet fik planlagt. Blev de så stressede at nogle bare tog over, så resten kiggede på?

Kommentarer